Hypnose

|
|
Hvad er hypnose? Skal man tro på det?
Nej, hypnose har ikke noget med tro og overtro at gøre.
Man skal have en idé eller tanke om, at der er en mulighed for
at leve uden det problem man ønsker at få løst.
For når du har det – er du klar til ændring!
Hypnose er en ændret bevidsthedstilstand. Du hører
alt, du kan tale og huske det hele bagefter.
Forstil dig, at det er ligesom ”at falde i staver”
eller sammenlign det med den tilstand du er i lige før du
falder i søvn!
Mange mener det er noget mystisk – er lidt bange, men også
lidt nysgerrige, men hvad er det egentlig og hvad kan man
bruge det til?
Der findes overordnet tre måder at bruge hypnose:
-
Som
dyb afslapning - fysisk og mentalt uden terapeutisk
arbejde – eliminerer ophobet stress.
-
Suggestion – forslag og ideer til det underbevidste om
at forestille sig ting eller løse et problem. Dette
bruges især til vaner og uhensigtsmæssige tankemønstre –
hvor der ikke umiddelbar er nogen bagvedliggende årsag.
-
Hypnoterapi – hvor problemet løses aktivt under hypnose
og integreres på en ny og konstruktiv måde i dig. Du er
i dyb hypnose og deltager aktivt i problemløsningen.
Dette benyttes hvor du føler sig såret, ked af det,
vred, afvist m.m. – der hvor der ligger kraftige
følelser bagved.
Hypnose vil ikke få dig til at gøre noget du ikke normalt ville
gøre i vågen tilstand!
Det er ikke muligt at hypnotisere nogen mod deres vilje!
Du kan kun hypnotiseres hvis du ønsker det! Forstil
dig at du bestiller tid til rygeafvænning, men dybest set
ikke ønsker at stoppe – det vil aldrig lykkes - jeg kan ikke gøre noget mod dit
inderste ønske.
Det jeg gør er, at få dig til at koble den venstre
hjernehalvdel fra, den rationelle, logisk tænkende del,
der hele tiden siger: ”Det kan ikke lade sig gøre!
– Det har jeg prøvet! - Det duer ikke! - Det kan jeg ikke! -
Det går aldrig! men derimod giver plads til den kreative
og umiddelbare højre hjernehalvdel, der er modtagelig for
alt hvad du ønsker skal ske og som siger: Ja, jeg kan!
|