Telefon: 70 27 77 97
E-mail:
info@hellefaester.dk
SMS besked: 23 47 16 30

Klinik i Farum


Vil du gerne have hjælp til at smide nogle kilo´er? For det kan være svært, at komme i gang alene, idet der er så mange andre udfordringer – end ”bare” at indtage færre kalorier end du forbrænder og så få lidt motion.

Mange går i årevis og ønsker at tabe sig og komme til, at se ud som de gerne vil. Det behøver ikke at være særlig meget, de fleste ønsker blot at tabe en 5 kilo, - tænker over det hver dag, men får intet gjort.
Jo, måske tegne et Fitness-abonnement, som sjældent bliver brugt.

Andre har måske gået og tænkt for længe, så de 5 kilo er blevet til så mange flere i ventetiden og det er virkelig synd! Det går ud over selvværdet og selvtilliden, som så igen gør det endnu vanskeligere at gøre noget ved det – ja, nogle mennesker opgiver det ligefrem – det kan være det samme.

Det er egentligt mærkeligt, at vi ofte tænker på det - uden at gøre noget ! Og hvorfor har vi en trang til at spiser det, som vi med fornuften – IKKE vil spise? Fordi det ikke er fornuften der styrer.

Ofte er der en følelsesmæssig forklaring/årsag til trangen til at spise - som ikke er sult.
Du kan være ked af det og søge trøst med noget sødt, føle dig forurettet og vred og har brug for at falde til ro med nogle chips.  Som belønning for noget du har gjort, det er fortjent, du tager et lille stykke chokolade, som måske bliver til en hel plade Marabou? Trækker hyggen ud ved at tage en ekstra portion ved middagsmåltidet eller for ikke at smide mad ud? Hvis du føler dig alene eller ensom, spiser du en kage eller to og får en dejlig følelse som i mormors køkken, hvor en kage, lige er kommet ud af ovnen, det dufter og der er masser af varme og opmærksomhed og tid til at hygge og være sammen - det føles så trygt og dejligt. Vi sætter lighedstegn mellem hygge/få det bedre og spise.


Der er masser af eksempler på hvorfor og hvornår vi spiser som vi gør og det er ikke altid let selv, at finde en forklaring/årsag.

For det er jo rigtigt, at det, umiddelbart, giver en god og rolig fornemmelse i kroppen. Men, efterfølgende oplever vi ofte, at blive trist til mode, fortryde og skælde os selv ud. Og på sigt, måske en trang til at gemme os og ikke have lyst til ting hvor kroppen skal vises eller bruges. Ustandselig skader og begrænser vi os selv og det gavner bestemt ikke vores bestræbelser på, at blive lidt lettere. Når vi nu ved det, hvorfor er det så, så svært, at ændre sin adfærd, når man nu så gerne vil? Fordi det er følelserne der styrer.

Og mange med vægtproblemer, har nogle af de oplevelser, vaner og minder gemt i sig. De er forbundet med de følelser vi søger og de styrer os hele tiden – de ligger dybt i os og kroppen glemmer aldrig! Så helt automatisk frigiver kroppen de følelser, der er forbundet med de ovenstående situationer. Man kan sige, at den støtter og hjælper dig med at give dig en god følelse ud fra det den har oplevet, erfaret og indirekte fået besked på!
Så der skal en ny ”besked” til, for at ændre adfærd, så den igen kan hjælpe og støtte dig i at nå dit nye mål du sætter dig.

Så tag en rask beslutning - og gør noget.
Hvordan vil du gerne være og ha´ det - når du selv kan bestemme og styre det ud fra det du i dag ønsker?    Hvad er så dit mål? Din nye besked til dig selv? – måske har du brug for lidt hjælp til at virkeliggøre det.
Den mest effektive måde er at gå til en erfaren terapeut, der kan lægge dig i en let hypnose, som hjælper dig til at lave din nye beslutning og give underbevidstheden den nye ”besked”. Terapeuten sikrer, at du får fat i dine gamle følelser/oplevelser og i stedet erstatter dem med en langt mere hensigtsmæssig forventning, der kunne hedde: “Jeg ER sund, slank og glad, for det sikrer mig nogle oplevelser, som jeg ikke vil være foruden.”
 

BEHANDLINGEN

Vi indleder med at tale om din nuværende situation, hvordan den påvirker dig og måske begrænser dig. Vi finder sammen et mål for hvordan du gerne vil have det og for din måde at opleve og leve livet fremover, - så du VED når du er i mål.

HYPNOSE/HYPNOTERAPI: Jeg hjælper dig med at komme i en afslappet tilstand, så som at dagdrømme eller falde i staver, derefter guider jeg dig ind i dit ubevidste sind, hvor alt er lagret, registreret og programmeret lige fra du blev undfanget til i dag, den der har gjort dig til den du er – helt unique. Måske har du brug for en god gammeldags oprydning og/eller hvor du via følelsen finder årsagen til dine handlinger og adfærd. Du får en indsigt i hvad der skete engang, så du NU er i stand til at ændre situationen/tankerne og foretage en omprogrammering i dit sind. Du hjælper dig selv og oplever at der ikke mere er grund til at spise for meget eller spise det som du ikke ønsker. 

SELVHYPNOSE: Hver dag, arbejder du videre med dit mål via selvhypnose, som jeg instruerer dig i. Dette, for hele tiden, at forstærke dit mål i din underbevidsthed.  Den vil hjælpe dig, helt ubevidst i positiv retning, så du beroliger dig selv, støtter og passer på dig selv, ser lyst på livet og føler dig stærk, let og fri.