Telefon: 70 27 77 97
E-mail:
info@hellefaester.dk
SMS besked: 23 47 16 30

Klinik i Farum

Igennem livet vil vi alle opleve at blive ramt af angst. I virkeligheden kommer vi alle ud for situationer, der gør os bange. Nogle af os bliver så bange at vi føler at vi er ved at ’dø af skræk’ – andre bliver bange for at flyve, for andre mennesker, for højder, for frøer, - mulighederne er utallige, og uanset hvad vi er bange for, er det bare SÅ forfærdeligt. Uanset hvad vi bliver bange for, så skal det væk, for det er ganske begrænsende og invaliderende at gå rundt med.

Grunden til at hypnoterapi er så godt et værktøj, er at 99 % af al angst er grundlagt i barndommen, og meget let at finde kilden til, når vi slapper af i hypnosen. Det, vi finder, er som regel mindre ubetydelige oplevelser, men sat i den rette sammenhæng medfører det, at vi som voksne bliver forfærdeligt bange. I daglig klinisk tale kaldet ANGST.

Frygten i forbindelse med fx flyvning kommer helt automatisk. Det gør den, fordi den ligger i underbevidstheden. Du prøver at finde en rationel forklaring på frygten: sidste gang var der måske meget turbulens, lydene, starten og især landingen, følelsen af at være uden kontrol over situationen. Men hvorfor er man pludselig bange for at flyve?
Årsagen til flyveskræk har som regel ikke noget at gøre med flyvning. Ligesom angsten for at gå i naturen sjældent har noget at gøre med de dyr, som findes dér. På samme måde er det med frygten for køre i bil, bus, tog, eller køre over broer, køre på motorveje …

Fælles for disse typer af angst eller frygt er, at de tilsyneladende er uforklarlige. Frygten er der bare lige pludselig.
Vi taler ikke om den rationelle frygt, hvis man eksempelvis går på en mørk vej og der kommer en bil i mod én. Vi taler her om den diffuse angst, der tilsyneladende udløses uden nogen logisk forklaring. Netop denne mangel på årsag gør, at angsten er svær at håndtere. Vi kan blive bange for angsten, bange for at blive bange.

Har man først oplevet angsten, har man oplevet den smerte, der følger med. Det er svært at forklare til andre, hvis man overhovedet vover at fortælle det. Oplevelsen føles pinlig, skamfuld, et tegn på svaghed. Man kan ikke kontrollere følelsen, ikke kontrollere sig selv, så man holder det for sig selv – indtil man ikke kan holde det ud længere.

Konsekvenserne kan være, at man isolerer sig. Det medfølgende dårlige og uforklarlige humør går ud over parforholdet, man får svært ved at passe sit arbejde, undgår kollegaer, reagerer uforståeligt og urimeligt, man undgår familie og venner, studerende kan få svært ved at koncentrere sig og får måske eksamensangst.
Ens selvværd begynder at smuldre, man begynder at tvivle på sig selv, på sine evner til at klare det, man kan ikke regne med sig selv.

Det værste er, at man hele tiden frygter angsten – angst for angsten – og den bliver stærkere og stærkere for hver gang man oplever den.

Ligesom andre irrationelle følelser vi har, er der som regel en følelsesmæssig årsag til angsten. Vi er ikke bevidste om det, vi kan ikke grave det frem af hukommelsen, for det ligger dybt nede i underbevidstheden. Hypnose er et godt værktøj her. I den dybe afslappelse kan jeg hjælpe dig til at få kontakt med din underbevidsthed og finde årsagen. Og sammen kan vi dér forsøge at fjerne den oprindelige årsag.
 

BEHANDLINGEN

MÅLET:  Vi indleder med at tale om din nuværende situation, hvordan den påvirker dig og måske begrænser dig. Vi finder sammen et mål for, hvordan du gerne vil have det og for din måde at opleve og leve livet fremover, - så du VED, når du er i mål!

HYPNOSE/HYPNOTERAPI:  Jeg hjælper dig med at komme i en afslappet tilstand, der svarer til at dagdrømme eller falde i staver, derefter guider jeg dig ind i dit ubevidste sind, hvor alt er lagret, registreret og programmeret, faktisk lige fra du blev undfanget til i dag. Måske har du brug for en god gammeldags oprydning og/eller du kan via følelsen finde årsagen til dine tankemønstre og din angst. Du får en indsigt i hvad der skete engang, så du NU er i stand til at ændre situationen/tankerne og foretage en slags omprogrammering i dit sind. Du hjælper dig selv og oplever, at der ikke mere er grund til at være bange.

SELVHYPNOSE:  Hver dag, arbejder du videre med dit mål via selvhypnose, som jeg instruerer dig i. Dette, for hele tiden, at forstærke dit mål i din underbevidsthed.  Selvhypnosen vil, helt ubevidst, hjælpe dig i positiv retning, så du beroliger dig selv, støtter og passer på dig selv, ser lyst på livet og føler dig stærk og fri –  ja, du tager helt naturligt ansvar for dit liv!